Om Tønderknipling

Tønderkniplinger har været en stor industri i området omkring Tønder helt tilbage til 1600-tallet. I Chr. IV’s dagbøger omtales der køb af kniplinger fra Tønder. Chr. IV var selv storforbruger af kniplinger og iværksatte flere initiativer for at fremme fremstillingen af kniplinger. Først var det kun kongelige og adelige, der måtte bruge kniplinger, senere blev det også tilgængeligt for borgerskabet og til sidst blev det almindeligt at bruge kniplinger på folkedragter. I dag ses stadig kniplinger på folkedanserdragter.

Kniplingsindustrien, hvor kvinder i alle aldre sad hjemme og kniplede, gik kraftigt nedad bakke, da industrialiseringen vandt frem. Hen imod 1900 var der meget få, der kniplede Tønderkniplinger for at sælge dem, og de kunne næppe leve af det. I vor tid kniples der stadig Tønderknipling, men kun som hobby. 

Kniplingerne fra Tønder, som er inspireret af bl.a. Lille-kniplinger, er kendetegnet ved en tylsbund med motiver som blomster, blade eller ornamenter i lærredslag omkranset af en tykkere konturtråd. I selve mønstrene forekommer andre bunde som f. eks. rosenbund. Ofte indgår også galslag som en del af mønstret. Kvinderne, som kniplede Tønderkniplingerne, havde ofte lært at kniple som små piger og man kniplede gerne den samme knipling år efter år og kniplingerne fik derfor ofte navn efter den pige, der havde kniplet den.( Ellen, Lisette, Ditte, osv.). Stednavne var også brugt f.eks. Hjerpsted, Tønders Skønhed og ikke mindst navne på blomster som Nelliken, Rosen og Passionsblomst m.fl.